Marketing Automation er – i sin grundform – et automatiseret flow af emails, som sendes til kunderne på et forudbestemt tidspunkt.

Forestil dig, at du har fundet en service online, som du gerne vil bruge. Det kunne f.eks. være et online tegneprogram.

For at bruge det, skal du registere dig. Det er gratis, så det gør du gerne. 

Tegneprogrammet – lad os kalde det TEGN – tjener penge på opgradere gratisbrugerne til deres premium service, som giver adgang til de mere avancerede funktioner via et månedligt abonnement.

For at sikre, at så mange gratisbrugere som muligt opgraderer, er det vigtigt for TEGN at brugerne kender programmet indgående, og helst også bruger det dagligt.

Fra du registrerer dig på sitet, begynder TEGN derfor at sende en række emails til dig. Der kommer en ny email hver dag – og hver gang fortæller den om en smart ‘feature’, som TEGN har, og som de synes du skal prøve at bruge.

Ideen her er selvfølgelig, at få dig til at besøge TEGN igen, og langsomt, men sikkert blive mere og mere fortrolig med programmet, således at du bliver mere åben for at blive betalende bruger.

Det var et eksempel på et simpelt, men effektivt Marketing Automation flow, hvor det eneste der blev brugt i automatiseringen var tid. Hver 24 timer, blev der sendt en ny mail til de nye brugere indtil, der ikke er flere mails i flowet.  

Næste skridt i Marketing Automation

Marketing Automation kan dog bruges også bruges mere avanceret, hvor flowet – dvs. hvilke mails der sendes – ændres alt efter hvordan modtageren reagerer på dem.

Lad os fortsat kigge på TEGN.

Marketingchefen i TEGN har opdaget, at en stor del af de nye brugere ikke kommer tilbage efter tre dage, og derfor aldrig konverterer til betalende kunder. Det vil han gerne lave om på.

Han laver derfor sit Marketing Automation flow om, således at de brugere, som holder op med at besøge sitet nu automatisk får et andet flow af beskeder.

Det kan han vælge at gøre på flere måder. Den simple måde er, at stoppe det gamle flow, hvis brugerne holder op med at åbne de tilsendte emails, eller klikke i links’ne i emailen. Den mere grundige måde, er at tracke om brugerne besøger sitet direkte – altså uden at behøve at læse en mail, eller klikke på et link. 

De brugere, som ser ud til at have mistet interessen for TEGN, bliver nu automatisk flyttet over i et andet flow, hvor fokus er på andre kanaler. 

Har TEGN opsamlet mobiltelefonnumre, kan der automatisk sendes en SMS. 

Men, fordi marketingchefen ved, at brugerne har interesse i TEGN, men formentlig blot ikke er købsmodne lige nu, vælger han at de automatisk skal i et flow for retargeting, således at de nu – i stedet for e-mails – bliver eksponeret for virksomhedens annoncer på de sociale medier, indtil de er klar til at bruge sitet igen.  

Customer working at PC

Marketing Automation til eksisterende kunder

Marketingchefen vil også gerne lave det om, således så de brugere der er blevet betalende brugere ikke længere får intro flowet, men derimod et flow, der sikrer kundetilfredsheden og får dem til at anbefale TEGN til deres netværk.

Han sætter derfor en automatik op, som sender et NPS spørgeskema ud til kunderne nogle få dage efter at de konverterede til betalende kunder. Spørgeskemaet beder kunderne om at vurdere deres tilfredshed på en skala fra 0-10.

Afhængigt af, hvad de svarer, sættes forskellige flows i gang. 

Rigtig glade kunder – dvs. dem der svarer 9 eller 10, vil marketingchefen rigtig gerne bruge i firmaets markedsføring. 

Efter 3 dage modtager de derfor en mail, hvor direktøren ‘personligt’ spørger om kunden ikke har lyst til at lave en anmeldelse af dem på Trustpilot.

Marketingchefen modtager også en mail omkring deres positive NPS besvarelse, så han ved, at her er en kunde, de måske kunne bruge i en case study.

De kunder, som svarede noget lavere på NPS skalaen, får et spørgeskema, hvor de bedes uddybe deres oplevelser. De bliver også ringet op af TEGN’s kundeservice for at sikre, at kunderne ikke afmelder servicen.

NPS’en sendes hvert halve år, og kundernes svar gemmes, således at TEGN altid har overblikket over, hvornår og hvorfor kundetilfredsheden ændres.

Marketing Automation for alle

Ovenstående fiktive virksomhed er et godt eksempel på, hvor lidt der skal til for at komme i gang med Marketing Automation. 

Næsten alle, uanset branche eller kundesegment, kan drage fordele af at implementere et eller flere Marketing Automation flows i deres kundekommunikation. Marketing Automation kan laves så komplekst, som man ønsker det – med data fra mange forskellige kilder – og med mange forskellige forgreninger – afhængigt brugerens aktiviteter.
Det dykker vi dybere ned i i en senere artikel.

Men, uanset, hvor simpelt eller kompliceret et automation flow man har behov for, er det vigtigt hele tiden at holde fokus på kunden. Fokus bør altid være på at skabe værdi for kunden – at sende information, som hjælper eller uddanner kunden. 

Hvis hvad man laver ikke har værdi for kunden, ignorerer eller afmelder de kommunikationen og finder hjælp ved konkurrenten. 

Ønsker du at grave dybere ned i Marketing Automation emnet, har vi skrevet en artikel med 5 ideer til dine egne Marketing Automation flows ligesom vi har samlet en række eksempler på Marketing Automations og hvordan andre virksomheder bruger det. Du kan også læse vores artikel med 12 eksempler på drip-kampagner, hvor vi gennemgår hvordan andre firmaer bruger Marketing Automation til at pleje deres kunder.

Og så har vores gode venner ovre hos Vestjysk Marketing lavet en udemærket tjekliste på, hvordan man kommer godt igang med Email Automation

God fornøjelse med din Marketing Automation.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret i vores nyhedsbrev.

Perfekt - Vi sender linket om et øjeblik

Udfyld venligst dit navn, eventuel firmanavn og emailadresse nedenfor. Linket vil blive fremsendt i en email, når du har bekræftet din emailadresse. Du vil samtidig blive tilmeldt vores nyhedsbrev, som du naturligvis kan afmelde når som helst.
Q

Perfekt - Vi sender linket om et øjeblik

Udfyld venligst dit navn, eventuel firmanavn og emailadresse nedenfor. Linket vil blive fremsendt i en email, når du har bekræftet din emailadresse. Du vil samtidig blive tilmeldt vores nyhedsbrev, som du naturligvis kan afmelde når som helst.
Q