Som marketers har vi en svær opgave. Det er os, der skal sikre, at virksomheden bliver kendt, at der kommer leads og/eller salg ind og at kunderne forstår de produkter og services, som virksomheden leverer.
Vi får samtidig kortere og kortere tid til at fange kundernes opmærksomhed i takt med, at informationsmængden stiger.
For 20 år siden lavede Microsoft en undersøgelse, der viste at en person i gennemsnit holdt fokus i omkring 12 sekunder, førend opmærksomheden var flyttet videre. For 5 år siden, var dette tal nede på 8 sekunder.
En undersøgelse fra DTU konkluderede i 2019, at det tal vil fortsætte med at falde som vi bliver bombarderet med mere og mere information.
Vi er blevet vænnet til, at der hele tiden er nye ting, historier og opdateringer, som vi skal holde øje med. Det går ud over vores koncentrationsevne og vores evne til at holde fokus på det der er lige foran os.
Og, det gør ikke vores opgave som marketers lettere.
Skil dig ud fra flokken
Det gælder om at skille sig ud fra flokken og fange kundens opmærksomhed hurtigt.
I en verden fyldt med sociale medier, breaking news og clickbait, er vejen til opmærksomheden at gøre kommunikationen nærværende, relevant og interessant.
Så, hvordan gøres det?
Personliggørelse
Første skridt til at fange kundens opmærksomhed er, at tale direkte til kunden. Personlig, direkte kommunikation, der giver kunden følelsen af at være i centrum.
Det drejer sig om, at tiltale kunden ved navn og skrive på et niveau, hvor kunden føler sig mødt.
Men, det drejer sig i lige så høj grad om, at sikre, at det kunden ser og læser er relevant for kunden. Driver du en webshop, så bør din kommunikation afspejle hvilken type varer, kunden har købt.
Det er de færreste hundeejere, der føler sig mødt ved at se reklamer for kattebakker.
Kommunikationen skal være personlig – og den bedste vej til at personliggøre virksomhedens kommunikation er ved at opsamle så meget data, som muligt og segmentere på denne.
Hvis du har lyst til at læse mere om personliggørelse – og hvordan du bedst udnytter segmentering, har vi skrevet en artikel om det i ressource sektionen på vores website.
Vær menneskelig
Mennesker handler med mennesker. Når vi køber en vare, køber vi den efter at foretaget en lang række overvejelser, der dækker alt fra pris og fragtbetingelser til sælgeres troværdighed og ‘likeability’.
Det betyder, at det er vigtigt at kommunikationen viser ansigtet bag. Skreven tekst bør skrives, så afsenders personlighed skinner igennem. Er det en email, eller en blogpost på hjemmesiden, hjælper det også med et billede af afsenderen.
Vi vil se, hvem vi handler med. Er teksten for strømlinet og kedelig, går det ud over ‘likeability’en’. Dermed bliver der ikke skabt en følelsesmæssig kontakt mellem køber og sælger.
En anden måde at vise personlighed på, er ved at bruge humor – eller, som vi beskrev i et andet blogindlæg – ved at bruge animerede gif’s.
Vælg de nære kanaler
Jo tættere du kan komme på kunden, jo bedre. Det er derfor at en af de mest effektive marketingstrategier fokuserer på, at drive trafik væk fra corporate websites og sociale medier og derhen, hvor vi kan interagere personligt med dem.
Emaillisterne har længe været der hvor guldet lå. Med en effektiv emailliste, kan du kommunikere personligt og relevant til dine kunder.
Det er der mange, der har fundet ud af – og dermed er der også kamp om opmærksomheden, når der sendes mails ud.
Følger man ovennævnte råd, er man langt. Men, det er muligt at komme endnu tættere på kunden.
Email Marketing suppleret med SMS marketing tager den nære, personlige kommunikation til et helt nyt niveau.
Mange modtager hundredevis af emails hver dag, og har vænnet sig til at åbne dem ‘efter behov’.
SMS er anderledes.
Undersøgelser har vist at op imod 95% åbner en SMS indenfor 5 minutter efter at have modtaget den.
Det betyder fantastiske muligheder for at ramme kunderne på det helt rigtige tidspunkt – og sammenholdt med segmenteret data og effektive emails, er en kombination af email og SMS marketing en ekstrem effektiv måde, at få kundens opmærksomhed på.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret i vores nyhedsbrev.
Perfekt - Vi sender linket om et øjeblik
Udfyld venligst dit navn, eventuel firmanavn og emailadresse nedenfor. Linket vil blive fremsendt i en email, når du har bekræftet din emailadresse. Du vil samtidig blive tilmeldt vores nyhedsbrev, som du naturligvis kan afmelde når som helst.Perfekt - Vi sender linket om et øjeblik
Udfyld venligst dit navn, eventuel firmanavn og emailadresse nedenfor. Linket vil blive fremsendt i en email, når du har bekræftet din emailadresse. Du vil samtidig blive tilmeldt vores nyhedsbrev, som du naturligvis kan afmelde når som helst.Prøv MarketingPlatform gratis i 14 dage
Prøveperioden er gratis, helt uforpligtende og udløber efter 14 dage, hvis du ikke ønsker at fortsætte.
Ved tilmelding modtager du samtidig vores uddannelsesflow på en serie af mails – og vores nyhedsbrev.