Nyhedsbreve

MarketingPlatform er en intelligent cloud platform til udsendelse af nyhedsbreve.

En cloud platform gemmer alle data sikkert i skyen, og stiller derfor intet krav om installation af software på din computer. Alt kører online gennem en browser – og alle data opbevares indenfor EU.

Det betyder at vi har skabt en række funktioner rundt om kernefunktionaliteten – nemlig selve udsendelsen af kampagner og nyhedsbreve. En af funktionerne er såkaldte responsive nyhedsbreve, der tilpasser sig den enhed de åbnes på. I 2015 åbner 6/10 deres nyhedsbreve på en mobil enhed – oftest en smartphone.

Nyhedsbreve

Lad os først få definitionerne helt på plads. Et nyhedsbrev er oftest en kommerciel email, der har det primære forhold at sælge noget til modtageren.

Men også mere informative emails går ind under fællesbetegnelsen nyhedsbreve. Det samme gælder masseudsendelser fra foreninger, klubber og interesseorganisationer.

Teknisk set er et nyhedsbrev en email som indeholder en særlig teknisk header og struktur.

Den tekniske, ikke at forveksle med toppen af den visuelle mail, er et stykke kode, der fortæller en masse om afsenderen og om hvordan den modtagne mailserver skal forholde sig i en række situationer.

Opbygningen af et nyhedsbrev

Den mest almindelige opbygningen starter med en header. Nu taler vi om den visuelle header – det første der er synligt i selve nyhedsbrevet.

Dernæst følger i mange tilfælde en menu, der linker modtagerne ind på afsenderens hjemmeside eller webshop. Menuen opfører sig for det meste anderledes, når mailen åbnes på en smartphone. Flere udelader helt menuen på de mobile skærme – andre ændrer deres karakter til større knapper.

Hoveddelen af mailen er det indhold, der er forskelligt fra udsendelse til udsendelse. Indholdet er en blanding mellem tekst og billeder, der smyger sig smukt ned ad siden og giver variation og liv.

Slutteligt afrundes mailen med en footer, der bør indeholde alle relevante oplysninger om afsender, særlig kontaktinformation og firmastamdata. Hos MarketingPlatform stiller vi krav om både email adresse og telefonnummer samt adresse i alle mails. Som certificeret email marketing virksomhed, går vi gerne forrest i bekæmpelsen af SPAM.

Værktøjer i MarketingPlatform til design og opbygning

Der er grundlæggende 2 forskellige måder at designe et nyhedsbrev på i vores løsning. Den statiske måde med en fast HTML nyhedsbrevskabelon, hvor indholdet har faste pladser. Denne funktion anvendes også af større kunder, der ønsker at importere et færdigt nyhedsbrev skabt i et andet system.

De fleste kunder anvender den dynamiske model, hvor MarketingPlatform Builder er rammen om en intuitiv drag-and-drop editor. Her kan alle indholdselementer trækkes rundt med musen – og en unik kampagne skabes uden kendskab til kodning.

Du kan læse mere om MarketingPlatform Builder her.

Udsendelsen af nyhedsbrevet

Efter nyhedsbrevet er færdigt, ønsker de fleste at sende det til modtagerne. Det gøres i et enkelt flow, hvor afsenderen kan rettes, hvis den skal være forskellig fra standarden på kontaktlisten. Tidspunktet for udsendelsen kan enten være med det samme, eller på et hvilken som helst tidspunkt indenfor de kommende 5 år.

Flere informationer er ikke nødvendige at angive. MarketingPlatform ved nu det nødvendige, for at kunne sende dit nyhedsbrev.

Men der er mange flere muligheder. Funktionen Repeat Sending kan gentage et nyhedsbrev med de ønskede intervaller. Kombineres det med eksternt indhold fra et feed bliver mulighederne mange.

Tracking gennem Google Analytics er også standard, og kan overføre identificerbare information videre mod analyseværktøjet.