PRESS RELEASE

MarketingPlatform

Vejen, Danmark – 31st July 2020

 

Mobilen har mistet terræn – flere tilvælger igen computeren

 

I en tid hvor Verden bliver mere og mere mobil, viser en dansk undersøgelse, at mobilen mister terræn indenfor email markedsføring

Den danske virksomhed MarketingPlatform, der servicerer flere af de største danske afsendere af nyhedsbreve, har netop offentliggjort en undersøgelse baseret på et par milliarder udsendelser. Undersøgelsen er den eneste af sin art med danske tal. 

MarketingPlatform har udviklet en såkaldt marketing automation løsning, der kan orkestrere virksomhedernes digitale markedsføring på mange kanaler. Herunder email markedsføring – også kendt som nyhedsbreve.

 

Mobilen har mistet terræn det seneste år

Tilbage i 2018 peakede antallet af danske forbrugere, der åbnede nyhedsbreve på deres smartphone. Faktisk var gennemsnittet helt oppe og kysse 70%. Et tal der siden er faldet til maksimalt 55% for virksomheder med fysiske butikker.

Faktisk viser undersøgelsen, at netop virksomheder med fysiske butikker, det kan være tøjbutikker, dagligvarebutikker og restauranter, holder langt bedre på deres abonnementer, end virksomheder der alene findes på Internettet. Tre ganske så mange forbrugere afmelder sig hver måned kommunikation fra virksomheder, der alene findes online, som fra virksomheder der også har fysiske butikker.

 

Mobilen er også der hvor modtagerne er mest troløse

En anden interessant betragtning er, hvor mange modtagere der afmelder sig de modtagne nyhedsbreve. Vi har lige beskrevet, hvordan der er store forskelle mellem fysiske virksomheder og rene netbutikker. Men også mellem de forskellige enheder en forbruger anvender til at læse deres nyhedsbreve på, er der store forskelle.

Faktisk afmelder en tredjedel flere et nyhedsbrev, i forhold til andel der åbner, når nyhedsbrevet læses på mobilen.

“Det undrede os enormt meget, at så mange flere afmelder sig, når de læser nyhedsbreve på mobilen, frem for hvis det læses på en computer eller en tablet”, fortæller grundlægger af MarketingPlatform, Kim Østergaard.

Modsat er forbrugere med en tablet de mest trofaste. Her afmelder kun halvt så mange sig, i forhold til andelen der åbner, som hvis de havde åbnet nyhedsbrevet på en mobiltelefon. Modtagere der læser deres mails på en computer placerer sig lige midt imellem, når det gælder lysten til at afmelde.

 

For mere information

Kim Østergaard, kim@marketingplatform.com eller mobil +45 42 55 55 55

 

Tallene baserer sig på en undersøgelse af mere end 2 milliarder udsendelser til danske modtagere. Tallene nævnt i % i denne artikel refererer alle til maj måned 2020. Tallene er renset for udsendelser mellem virksomheder, og er alene såkaldte B2C udsendelser hvor en virksomheder sender til privat personer.

 

Link til slides og et optaget webinar med præsentation af undersøgelsen:

https://marketingplatform.com/da/webinars/temperaturen-paa-email-marketing-2020-i-danmark/

 

Presse henvendelser:

 

Matthew Ogden
Director of Marketing & Communications
+45 25 94 44 48
matthew@marketingplatform.com