{"id":4603,"date":"2017-04-04T13:44:15","date_gmt":"2017-04-04T11:44:15","guid":{"rendered":"https:\/\/marketingplatform.com\/?page_id=4603\/"},"modified":"2020-02-21T14:58:50","modified_gmt":"2020-02-21T13:58:50","slug":"udviklingen-af-spam-og-spam-filtre","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/marketingplatform.com\/da\/artikler-presse\/udviklingen-af-spam-og-spam-filtre\/","title":{"rendered":"Udviklingen af SPAM og SPAM-filtre"},"content":{"rendered":"

[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”3.22″ transparent_background=”off”][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”4.0.2″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” hover_enabled=”0″ use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]<\/p>\n

Udviklingen af SPAM og SPAM-filtre<\/h1>\n

Vi hader alle SPAM – s\u00e5 kort kan det siges.<\/h4>\n

Desv\u00e6rre er der penge i at udsende SPAM, hvorfor stadig flere individer og organiserede kriminelle g\u00f8r det.<\/p>\n

Det er den ene form for SPAM, den juridisk set ulovlige udsendelse af emails. Der findes stort set ingen almindelige virksomheder, der forbryder sig mod markedsf\u00f8ringsloven og udsender reklamer p\u00e5 mail eller SMS uden samtykke. Denne form for SPAM vil vi ikke behandle i denne artikel. Vi skal dr\u00f8fte den form for SPAM der juridisk set er lovlig, men som i manges \u00f8jne burde g\u00f8res ulovlig – de s\u00e5kaldte co-regs.<\/p>\n

SPAM har \u00e6ndret sig i forbrugernes \u00f8jne<\/h4>\n

Den helt almindelige forbruger. Ham eller hende der har et brugs forhold til Internettet. Der de seneste par \u00e5r har taget nethandel til sig. Det er denne s\u00e5kaldte normale forbruger, der begynder at modtage flere og flere u\u00f8nskede nyhedsbreve. Nyhedsbreve som forbrugeren ikke kan huske at have tilmeldt. Og nogle af nyhedsbrevene er ofte ganske besv\u00e6rlige at framelde. Selv store virksomheder glemmer lette afmeldingsflows.<\/p>\n

Disse emails bliver af forbrugerne betragtet som SPAM. Denne pointe er vigtig. Det er ikke l\u00e6ngere den juridiske permission, alts\u00e5 retten til at maile, der optager forbrugeren, faktisk kan de f\u00e6rreste n\u00f8jagtig huske hvad de har tilmeldt sig, men om det de modtager er relevant. N\u00e5r det er sagt, kan de fleste forbrugere godt huske de steder, hvor de aktivt har tilvalgt et nyhedsbrev og bekr\u00e6ftet tilmeldingen.<\/p>\n

Hvorfor kniber det med hukommelsen<\/h4>\n

Der er 2 overordnede svar p\u00e5 hvorfor forbrugerne ikke kan huske de har tilmeldt sig.<\/p>\n

Den f\u00f8rste grund er den hurtigste at dr\u00f8fte. Den normale forbruger har online ber\u00f8ring med rigtig mange websider og webshops. Derfor kan det, med god grund, v\u00e6re sv\u00e6rt at skelne og huske forretningerne fra hinanden.<\/p>\n

Straks v\u00e6rre er det med grund nr. 2.<\/p>\n

Forbrugeren har deltaget i en konkurrence, eller har udfyldt et sp\u00f8rgeskema, og den oplyste mailadresse er solgt videre til rigtig mange. Hvordan kan det v\u00e6re lovligt, og hvem er det der s\u00e6lger disse adresser, vil de fleste sikkert sp\u00f8rge sig selv. Det korte svar er folk i p\u00e6nt t\u00f8j, der gerne vil tjene penge. Og k\u00f8berne handler enten bevidst, er uoplyste eller tror de i virkeligheden k\u00f8ber noget helt andet.<\/p>\n

S\u00e6lgerne af disse s\u00e5kaldte co-regs, eller samme tilmelding registreret til mange virksomheder, er den v\u00e6rste af de nye former for SPAM. Den er lovlig, men forbrugerne har ikke en kinamands chance for at vide hvad de fremover kommer til at modtage. Eller ofte ogs\u00e5 hvor mange virksomheder der modtager deres mailadresse.<\/p>\n

I parentes bem\u00e6rket burde der v\u00e6re et loft over, hvor mange virksomheder en forbruger kan blive solgt til i samme accept – eller co-rege burde v\u00e6re helt forbudt.<\/p>\n

Hvordan foreg\u00e5r et co-reg<\/h4>\n

Et reklamenetv\u00e6rk, I Danmark findes en r\u00e6kke firmaer der udbyder tilmeldinger, de st\u00f8rste er EuroAds, Come & Stay og Ad Pepper (disse virksomheder s\u00e6lger ogs\u00e5 meget andet end co-regs og forfatteren har tidligere anvendt dem med succes til andet), ops\u00e6tter en konkurrence – oftest med en meget stor pr\u00e6mie. Reklamenetv\u00e6rket r\u00e5der ofte over en stor maildatabase, som de pr\u00f8ver at f\u00e5 til at tilmelde sig konkurrencen. Derudover har de en r\u00e6kke partnere, der ogs\u00e5 har store maildatabaser, som tager kampagnen og f\u00e5r et split af oms\u00e6tningen pr tilmelding til denne konkurrence.<\/p>\n

En anden metode er de omfattende sp\u00f8rgeskemaer, hvor forbrugerne ogs\u00e5 bliver lokket med en pr\u00e6mie mod at svare p\u00e5 en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l. Ofte pakket ind i et design, der virker meget trov\u00e6rdigt, og til forveksling ligner et af analyseinstitutternes grafiske udtryk.<\/p>\n

F\u00e6lles for de to metoder er, at den stakkels forbruger, bliver tilmeldt en frygtelig masse nyhedsbreve fra b\u00e5de virksomheder, andre reklamenetv\u00e6rk og niche lister hos det udbydende reklamenetv\u00e6rk.<\/p>\n

Har forbrugeren deltaget i en sp\u00f8rgeskema unders\u00f8gelse, og gennemf\u00f8rt den, vil vedkommendes profil ydermere blive solgt til h\u00f8je priser til matchende virksomheder. Det hedder sig ofte i vilk\u00e5rene hos reklamenetv\u00e6rkene, at forbrugerne tilmelder sig en 20-30 navngivne virksomheders nyhedsbreve, samt enkelte steder ogs\u00e5 “nuv\u00e6rende og fremtidige samarbejdspartnere” til reklamenetv\u00e6rket.<\/p>\n

Sagt lidt populistisk – kan forbrugeren forvente at modtage alle t\u00e6nkelige former for reklamemails fremadrettet. Og modtageren skal individuelt afmelde hver eneste af dem.<\/p>\n

Set fra forbrugernes side er den anvendte emailadresse derefter faktisk ubrugelig. Der vil hver dag lande mange nyhedsbreve, som enten lander bekvemt i SPAM folderen, eller faktisk n\u00e5r indbakken og skal slettes og eller markeres som SPAM.<\/p>\n

“Som forbruger skal du med andre ord ikke deltage i ovenn\u00e6vnte konkurrencer. Hvis du vil deltage i den type af konkurrencer eller sp\u00f8rgeskemaer, kan det varmt anbefales at oprette en s\u00e6rlig mailadresse alene til form\u00e5let. Eller helt lade v\u00e6re. Sandsynligheden for at vinde er oftest n\u00e6rmest nul, og i stedet for alene deltage i konkurrencer hos de store kendte firmaer p\u00e5 deres egne hjemmesider eller webshops”, fort\u00e6ller email marketing ekspert, og grundl\u00e6gger af MarketingPlatform, Kim \u00d8stergaard.<\/p>\n

Hvordan holder Hotmail, Gmail og andre indbakken relevant<\/h4>\n

De store modtagere er televirksomheder som TDC, Telenor, Telia, Vodafone og lignende, samt webmailere som Hotmail, Gmail og Yahoo.<\/i><\/p>\n

Ligesom SPAM har udviklet sig, og spammerne blevet stadig dygtigere, har modtr\u00e6kket – nemlig SPAM-filtrene – ogs\u00e5 udviklet sig enormt meget.<\/p>\n

I halvfemserne var email stadig nyt for mange – og m\u00e6ngden af SPAM ikke s\u00e6rlig stor. I de tidlige halvfemsere var der ingen filtrering. Blot nogle f\u00e5 \u00e5r senere, i midten af halvfemserne begyndte modtagerne at filtrere. Filtreringen foregik ud fra stop-ord, hvor underl\u00f8dige ord gjorde en mail blev afvist. Hvis spammerne blot undlod de ikke \u00f8nskede ord, fik mailen oftest uhindret adgang til indbakken. Efter kort tid begyndte mailserverne af kigge p\u00e5 afsenderen i kombination med stop-ordene. Og i begyndelsen af nullerne opstod mere systematiske blacklists, hvor spammernes IP-adresser blev registreret og delt mellem de store modtagere af mails.<\/p>\n

Parallelt med blacklist opstod whitelists, alts\u00e5 lister med gode afsendere. Whitelist var yderst relevante for de modtagne mailservere, der dengang havde begr\u00e6nset datakraft, og derfor med fordel kunne lade whitelist n\u00e6vnte afsendere passere uhindret til indbakken.<\/p>\n

MarketingPlatform er den eneste danske certificerede udbyder. Det betyder at mails udsendt med MarketingPlatform f\u00e5r prioriteret behandling eller direkte adgang til indbakken.<\/p>\n

I l\u00f8bet af nullerne blev SPAM-filtrene dygtigere til regelbaserede filtreringsmetoder. Der opstod en industri for at s\u00e6lge SPAM-filtre, der indtil dette tidspunkt var noget den enkelte televirksomhed eller webmailer selv havde udviklet. Og SPAM-filtre leverand\u00f8rerne lod deres software dele oplysninger om d\u00e5rlige afsendere. Reglerne var meget bundet p\u00e5 afsenderadressen, dom\u00e6net hvor gammelt det var mv., hvor hurtigt afsenderen fors\u00f8gte at levere, hvor mange store bogstaver i emnelinien og lignende simple regler. Der var ganske enkelt ikke datakraft til mere.<\/p>\n

Men spammerne blev stadig dygtigere op gennem nullerne. De opsatte udg\u00e5ende mailservere p\u00e5 flere kontinenter, de begyndte at “smage” p\u00e5 om modtagerne tog imod deres mails, hvis ikke \u00e6ndrede de kontinent for afsendelsen, eller automatisk skiftede ord ud – m\u00e5ske endog roterede mellem flere synonym ord i specielt emnet.<\/p>\n

En f\u00e6lde bliver lagt ud<\/h4>\n

De s\u00e5kaldte SPAM-traps bliver ogs\u00e5 udbredt i nullerne. En SPAM-trap er som navnet antyder en f\u00e6lde. Der findes to-tre forskellige typer f\u00e6lder. Den mest udbredte er rigtige mailadresser der er blevet forladt af ejeren, og efter typisk 12-18 m\u00e5neders inaktivitet (karant\u00e6neperiode) bliver omdannet til en f\u00e6lde. I hele perioden op til f\u00e6lden aktiveres har mailserveren p\u00e6nt svaret at adressen er inaktiv eller ikke findes. N\u00e5r f\u00e6lden er sat, begynder den ikke eksisterende adresse at eksistere og modtage mails.<\/p>\n

Afh\u00e6ngig af alderen p\u00e5 den p\u00e5g\u00e6ldende SPAM-trap, vil den have en \u00f8get betydning for filtrering af den indkommende kampagne.<\/p>\n

Den anden type SPAM-traps er skabt af modtagernes postmastere, alts\u00e5 det team der bl.a bek\u00e6mper SPAM. De tilmelder nogle opfundne adresser til en lang r\u00e6kke co-reg konkurrencer (milde SPAM-traps) eller opretter hjemmesider og publicerer mailadresserne der bliver til SPAM-traps (slemme SPAM-traps med h\u00f8j v\u00e6rdi). Der venter mailadresserne p\u00e5 en gr\u00f8nth\u00f8ster, som snupper adressen og begynder at tilf\u00f8je dem til forskellige SPAM mailinglister.<\/p>\n

Konsekvensen ved at ramme en f\u00e6lde er oftest, at den p\u00e5g\u00e6ldende kampagne bliver flyttet til u\u00f8nsket post. Eller helt bliver afvist af mailserveren. Dette oftest i forhold til v\u00e6rdien af den p\u00e5g\u00e6ldende SPAM-trap. Mange SPAM-filtre arbejder med -20 til +20 i v\u00e6rdi.<\/p>\n

Seri\u00f8se afsendere, og deres email marketing systemer, vil naturligvis i karant\u00e6ne perioden afmelde den p\u00e5g\u00e6ldende adresse. Dermed vil der ikke v\u00e6re nogen udfordring, og afsenderen aldrig komme i problemer med SPAM-traps.<\/p>\n

Dagens SPAM-filtre lytter til den individuelle adf\u00e6rd mv.<\/h4>\n

Dagens SPAM-filtre er blevet endnu mere sofistikerede. Datakraft er faldet voldsomt i pris og lagringsplads p\u00e5 hurtige harddiske koster ogs\u00e5 en br\u00f8kdel af tidligere. Det \u00e5bner dermed for analyser af forbrugernes, dem der har mailkontiene, adf\u00e6rd helt ned p\u00e5 individuelle kampagne niveau. Man taler om modtagernes \u201cengagement\u201d (det engelske ord for involvering, engagement og adf\u00e6rd) i forhold til hver enkelt modtagen email. SPAM-filtrene l\u00e6rer helt konkret af den enkelte modtagers adf\u00e6rd, kan han\/hun lide afsenderen ved at kigge p\u00e5 parametre som:<\/p>\n